“Den som styrer Vagus styrer livet”
Således lyder et gammelt indisk ordsprog.
Men hvad er Vagus egentlig, og hvorfor brugte undertegnede og to kolleger en hel dag på kurset Introducerende kursus i den Polyvagale Teori, og Vagusnervens funktion omsat til praksis?
Det vil jeg forsøge at gøre dig lidt klogere på i dette blogindlæg.
På en smuk og solrig dag tog vi turen til Marienlyst Strandhotel i Helsingør for at blive klogere på Stephen Porges Polyvagale Teori undervist af Aut. Ergoterapeut Ingelis Arnsbjerg.
Det er en smule kompliceret stof, men jeg vil gøre mit bedste for at få forklaret noget af den vigtige viden, som vi tilegnede os på dette kursus.
Den Polyvagale Teori
Tilbage i 1994 fremsatte Dr. Stephen Porges den Polyvagale Teori. Dette er en teori, som i dag benyttes i alt lige fra traumebehandlinger til elitesport.
Det parasympatiske- og det sympatiske nervesystem danner tilsammen vores autonome nervesystem (ANS). Den Polyvagale Teori omhandler, hvordan udviklingen af vores ANS har gjort det muligt for os at overleve ved hjælp af social adfærd og forsvar. Teorien belyser hvordan, vores indre tilstande reguleres af ANS, og hvorfor disse tilstande har stor betydning for bl.a. tilknytning, kommunikation og samspil med andre.
Den Polyvagale Teori beskriver 3 hierarkisk fungerende autonome tilstande, som indgår som centrale komponenter i vores nervesystems vigtigste funktion: At optimere mulighed for overlevelse.
- Ventral Vagus tilstand
Her befinder vi os i en tilstand, hvor vi føler tryghed og sikkerhed som basis for social engagement, samspil og ”flok dannelse”. - Sympatikus tilstand
Her fremmes mobilisering og handling. Vi befinder vi os i en tilstand af beredskab. Kroppen og sindet forberedes til mulig kamp, flugt eller ”sympatisk frys tilstand”. Angsten registreres i kroppen som hjertebanken, åndenød, sved og kroppen kan stivne. - Dorsal Vagus tilstand
Her befinder vi os i en tilstand, hvor nervesystemet nedregulerer os til en passiv tilbagetrækning eller i værste tilfælde et ”shut-down” i form af et fysisk kollaps. Dette er vores nervesystems måde at beskytte os mod et for stort pres eller en voldsom fare.
Tilstandene forekommer også i blandinger eller overlap såkaldte ”blended states”.
Et eksempel på “blended state” kan være, når en hund springer glad rundt under leg. Her fremmer Sympatikus hundens mobilitet, og samtidig ses Ventral Vagus aktivitet, idet hundens øjenkontakt og ansigtsudtryk inviterer til social kontakt under legen.
Ifølge Dr. Stephen Porges er vores respons på stimuli afhængig af hvilke af de tre ovenstående autonome tilstande, som vi overvejende befinder os i. Med andre ord vil det sige, at vores parathed til eksempelvis at kunne indgå i sociale sammenhæng, skabe kontakt og lære er afhængig af vores fysiologiske tilstand. Vores fysiologiske tilstand vil dermed være udslagsgivende for vores reaktioner og respons på de oplevede påvirkninger, der kommer fra miljøet og andre mennesker omkring os.
Meget overordnet kan man sige, at når vi ønsker nærvær, samspil, kommunikation, læring og kontakt er det vigtigt at understøtte Ventral Vagus tilstand. Her vil man føle sig tryg, afslappet, nysgerrig og socialt imødekommende. Befinder man sig i sympatikus tilstand i en længerevarende periode, vil man blive mindre og mindre modtagelig for social kontakt og læring, da nervesystemet er optaget af at være i beredskabs- eller forsvarstilstand. Man vil ligeledes være præget af uro, udad-rekationer og eventuel selvskadende adfærd. I Dorsal Vagus tilstand vil man typisk opleve en tilbagetrækning, passivitet og modløshed. I værste tilfælde vil man på ingen måde være tilgængelig, når man befinder sig i denne tilstand.
At være bevidst om, hvilken tilstand man selv- eller ens klient/patient/borger/hund er i, kan således være af vigtig betydning for det efterfølgende arbejde. Ved at kortlægge den indre tilstand, vil man bedre kunne finde frem til passende metoder til eksempelvis at fremme regulering, ro og balance i nervesystemet eller aktivere vedkommende til en opregulering fra en tilbagetrukket tilstand.
Vagusnerven
Og hvad har det så med Vagusnerven at gøre?
Vagusnerven er den længste kranienerve i kroppen. Vagusnerven kan opdeles i Dorsale Vagus (regulerer området under mellemgulvet) og Ventrale Vagus (regulerer området over mellemgulvelt).
Stimulation af Vagusnerven kan nedregulere, virke beroligende, skabe balance og social engagering. Stimulering af Vagusnerven kan dermed fungere som metode til at regulere ANS og dermed også regulere førnævnte tilstande.
En måde hvorpå Vagusnerven kan stimuleres er via vejrtrækning og aktivering af mellemgulvet (diafragmamusklen). Dette findes der et hav af forskellige teknikker til, og vi fik også selv lov til at afprøve nogle af disse på kursusdagen. Vi oplevede alle, at åndedrætsøvelserne gjorde os mere rolige og nærværende.
Derudover fik vi lov til at afprøve andre konkrete metoder til stimulering af nerven herunder forskellige pressur- og massage teknikker.
Vi snakkede om egenomsorg og reflekterede over, hvordan vi kunne tage os af vores egne nervesystemer i vores daglige arbejde.
Hvad tager vi med os?
Overordnet har jeg med dette blogindlæg forsøgt at give en (kort) introduktion til den spændende og vigtige viden som den Polyvagale Teori bidrager med, når det handler om vores nervesystemer.
Hos Foreningen Servicehundeakademiet elsker vi at blive klogere og udvikle os, således at vi kan trække endnu mere på vores faglighed og tilbyde de bedste forudsætninger for et vellykket forløb.
Konkret kan vi, efter dette kursus, bl.a. have fokus på at observere de forskellige tilstande hos de borgere og hunde, som vi arbejder med og mærke efter i vores egne nervesystemer, hvor vi selv befinder os. Vi kan være behjælpelig med at skabe overblik over de tiltag, som måtte virker fremmende- eller som trigger en vis tilstand hos borgeren. Denne viden giver os de bedste forudsætninger for at indgå i et hensigtsmæssigt samarbejde, og kunne tilbyde det bedste forløb med borgeren i centrum. Kursets indhold har således været endnu en opkvalificering af vores fagligt engagerede arbejde med sårbare borgere og deres servicehunde.
Hvis du synes, at dette blogindlæg har været lige til den svære side, så forstår jeg dig godt. Jeg skulle også holde tungen lige i munden (flere gange). Men om ikke andet, så håber jeg, at du er blevet lidt nysgerrig på Vagusnervens funktion, og hvordan du selv kan arbejde med at skabe tryghed, ro og indre balance i dit eget nervesystem.
Tak fordi du læste med.
P.S. For det ikke skal være løgn, så hænger Den Polyvagale Teori og stimulering af Vagusnerven ufatteligt godt sammen med NADA (som både Tibbe og Nanna kan give). Men mere om det en anden gang…
En stor tak til Aut. Ergoterapeut Ingelis Arnsbjerg fra Sans & Samling for sparring på dette blogindlæg.
