Tanker fra en træner

Jeg tænker…. og tænker lidt højt. Hvem gider at læse dette. Hvem vil lytte til mig..? ❤️

Jeg er så heldig at jeg har fået det perfekt job, hvor jeg kan få lov at bruge mine evner til at lære et dyr, en servicehund, de færdigheder og kompetencer der giver mennesker der har det svært, mulighed for at ændre deres liv.

Noget jeg selv har lært på den hårde måde. Og med en stor mængde tab. Tab af færdigheder, evner, mangel på overskud, koncentration fysiske og psykiske mén og ikke mindst stort tab af relationer til venner, kolleger, bekendte og også familie.

Det er SÅ svært for mig, at miste alle dem, føle at man ikke er god nok … god nok som ven, god nok som datter, god nok som kæreste eller helt vildt svært at opleve at man ikke er god nok som mor.

At jeg bliver fravalgt. 💔

Min sygdom har ramt mig hårdt gennem årene.

Jeg kæmpe stadig med angst, ptsd, og tyndslidt selvværd.

Det gør det svært at være i gabet af at være alene og ensom og med til at overveje og man tør forlade min lille sikre zone (mit hjem). Da det kan være så udfordrende at det ikke er det værd.

For så at miste kontakten eller være nødt til at cutte kontakten med mig, fordi det er for svært at være sammen med mig i den nye udgave af Annette.

Jeg hører det ofte beskrevet som: ‘Hvis bare du lige kunne’ …

og jeg har virkelig slidt ‘hvis bare’ knappen helt ned.

Den hviner og hakker …

Og hvis den duede vil jeg højst sandsynligt være et andet sted i den gamle udgave af Annette.

Følelsen af at andre ikke synes at man er tilstrækkelig, gør frygtelig ondt. Hvis bare jeg kunne gøre mig umage, tage mig sammen, gør mig bedre, gør mig gladere, gøre mig venligere … Tja så vil de sikkert være sammen med mig.

I vores verden skal man være sej, cool, handlekraftig og kunne alt muligt, men man er ikke attraktiv for verden hvis man ikke kan … bare lige kan.

Ej heller som ven, datter, mor eller … 

Min erfaring viser mig, at dyr, hunde og heste, lytter og mærker efter. Uden fordomme, uden forbehold og uden mening om tidligere evner … blot som den man er. ❤️

Mit arbejde med at træne hunde som skal være noget for nogen med samme udfordringer som jeg selv står i, giver mig stor udvikling og forståelse af mig selv. Og anerkendelse af, at der er flere end mig der har det sådan.

Jeg glædes ved at jeg med mine evner, kan hjælpe andre. Og ikke bare give op eller skubbe alt væk, fordi jeg ikke er den jeg var engang. ❤️

Tak til dig der lyttede med.

– Annette, træner for Foreningen Servicehundeakademiet