- +45 30 202 028
- info@servicehundeakademiet.dk
Med hjælp og støtte fra en servicehund, kan brugeren med angst fx føle sig mere tryg og selvsikker, hvilket kan gøre det lettere for vedkommende selvstændigt at deltage i hverdagsaktiviteter og sociale begivenheder.
Meget overordnet kan angst opdeles i to typer: den normale- og den sygelige eller overdrevne angst. Den normale angst er en naturlig menneskelig reaktionsmåde, som har betydning for menneskets overlevelse, da den udløses i forbindelse med fare. Ved den sygelige eller overdrevne angst vil man opleve en uoverensstemmelse mellem angstreaktionen og karakteren af den ydre fare. Angsten vil ofte opleves som meningsløs men på trods af dette, kan den ikke kontrolleres.
Angst kan blandt andet komme til udtryk i form af følelser fra let ubehag til decideret dødsangst, og der kan opleves fysiologiske symptomer så som hjertebanken, svedtendens, rysten, følelse af åndenød mv. På denne baggrund vil der ofte opleves en nedsat evne til at udføre forskellige hverdagsaktiviteter så som indkøb eller fritidsaktiviteter. Angst vil derfor ofte kunne sættes i forbindelse med nedsat livskvalitet hos den ramte.
Hvis angsten overtager og bliver sygelig, overdreven og/eller urimelig, kan en servicehund muligvis hjælpe. Servicehunden kan blandt andet at skabe en følelse af tryghed og sikkerhed samt være med til at forebygge forestående angstanfald. Servicehunden vil fungere som en slags ‘buffer’ mellem borgeren og omverdenen, hvilket kan gøre det lettere for borgeren at håndtere eksempelvis sociale situationer, som ellers kunne opleves som overvældende eller faretruende. Derudover kan en servicehund bidrage til at skabe forudsigelighed, stabilitet og struktur, hvilket også kan have en positiv indvirkning på borgerens forløb.
En servicehund kan blandt andet trænes til at advare om potentielle trusler, skabe adgang i det offentlige rum og hjælpe med at berolige borgeren i stressende situationer. Gennem træning og opmærksomhed på borgerens behov, kan servicehunden være en uvurderlig støtte i hverdagen, hvor borgeren støttes til at tackle og håndtere angsten.
En servicehund vil selvsagt også bidrage til at skabe større selvstændighed for borgere med angst. Med hjælpen og støtten fra en servicehund kan borgeren føle sig mere tryg og selvsikker, hvilket kan gøre det lettere for vedkommende selvstændigt at deltage i hverdagsaktiviteter og sociale begivenheder.
Servicehunde kan også trænes til at udføre praktiske opgaver såsom at hente medicin eller nøgler, ledsage borgeren under offentlig transport eller assistere med at overvinde fobier. Dette kan ligeledes hjælpe med at øge borgerens selvstændighed og uafhængighed i forskellige situationer.
Gennem deres støttende tilstedeværelse kan en servicehund øge borgerens mulighed for at deltage i aktiviteter og herigennem give borgeren en øget følelse af empowerment. Dette vil kunne virke fremmende for borgerens oplevelse af social inklusion, sundhed samt livskvalitet.
Tlf. +45 30 202 028
info@servicehundeakademiet.dk
Mandag-torsdag 8.00-17.00
Fredag 8.00-14.00
CVR 44205319
© Servicehundeakademiet 2024